Kort om handlingen i Pinocchio
Vi er i Firenze i Italien for mange, mange år siden.
Snedkeren Gepetto, som på grund af sin røde hårfarve bliver kaldt Guleroden bag hans ryg, ønsker sig brændende en søn.
Da han får fat i nogle dejlige (og måske forheksede) stykker træ, går han derfor i gang med at lave en marionetdukke. Den Blå Fe vil gerne opfylde Gepettos ønske, så i første omgang sørger hun for, at dukken bliver levende, næsten som en rigtig dreng.
Gepetto giver dukken navnet Pinocchio. Desværre viser Pinocchio sig at være mere til fest og ballade end til at gå i skole og på andre måder gøre, som hans far ønsker.
Derfor kommer den levende trædukke ud på mange farlige og temmeligt dumme eventyr. Den Blå Fe har det største besvær med at prøve på at lede ham ind på den rette vej, også selv om hun lokker ham med, at han vil blive til en rigtig dreng, hvis han opfører sig ordentligt og gør som hans far siger.
Til sidst havner Pinocchio på Slikøen, hvor han og andre drenge forvandles til æsler, der kan sælges videre til landmænd og andre interesserede.
Gepetto drager ud i verden for at finde sin søn, men da han forsøger at krydse det store hav, bliver hans lille båd slugt af Kæmpehajen.
Pinocchio, som godt ved, at han har været en skidt knægt, fortryder sine gale streger, og Den Blå Fe giver ham endnu en chance for at vise, at han i virkeligheden ER en god dreng og en god søn for sin far.
Gepetto og Pinocchio genforenes i Kæmpehajens mave og det lykkes for dem at slippe ud og sikkert i land.
Men Gepetto er syg og svag efter sin lange søgen, så Pinocchio passer og plejer ham. Nu kan Den Blå Fe se, at Pinocchio er blevet den gode søn, hun hele tiden har vidst han kunne blive.
Og så en skønne morgen ...
|