Alice i Eventyrland
KLIMA-historiske noter
Starten
Da KLIMA havde oplevet den uroligt positive modtagelse musicalerne GANGSTERLOVE og OLIVER TWIST havde fået hos publikum, var der ingen tvivl om at B&U-afdelingens 20 års jubilæum i 1998 skulle markeres med en rigtig flot forestilling, med masser af sang og festlige kostumer.
Det kostede et par måneders grublen, hvor to-tre stykker blev undersøgt, men desværre var der forskellige årsager til, at de titler, man satsede på, ikke kunne opføres.
Slutresultatet blev, at jeg blev bedt om at skrive en udgave af Lewis Carrolls 'Alice i Eventyrland'. Jacob Kragh skulle i sagens natur skrive musikken, som han havde gjort til de to forgående forestillinger. Teksten var klar til Nytår 97/98 og Jacob komponerede løs på de sange, han og jeg havde aftalt at strø ud over handlingen.
Samarbejde gør en verden til forskel
Det var børnenes forestilling, men hele voksen-afdelingen deltog fra dag 1 med alt det praktiske - og som kor. Vore kostume-folk (med nye forstærkninger!) dukkede hurtigt op med de første fantasifulde dragter og kulisse-folket producerede smukke blomster, kæmpe-tekopper og en paddehat til at sidde på. Eftersom det nu var tredie - og forhåbentlig ikke sidste - gang, at vi skulle opføre stykket på en stor scene, gik kulisse-magerne i gang med at lave splinternye bagkulisser, specielt tilrettet brug for såvel denne som kommende forestillinger.
I forlængelse af den hold-indsats, som KLIMA havde præsteret med Oliver Twist, blev hele processen med Alice et smukkere og smukkere eksempel på, hvad man kan nå med begrænsede økonomiske midler, når sammenholdet, kreativiteten - og overblikket og troen på projektet - er i orden!
Et rigtigt orkester
Til forskel fra de tidligere forestillinger fik Jacob (endelig) lov til at samle et band til at akkompagnere opførelserne. Han lavede de 'sædvanlige' kassettebånd til at øve med, men da premieren nærmede sig, blev de sidste storprøver så ekstra spændende ved, at musikken pludselig kom fra et live orkester! Kaldet Wonderband.
Under hele øve-forløbet sørgede instruktøren, Maria Kragh, for, at der blev sunget godt og grundigt til alle øve-aftener, hvilket betød, at solisterne og børne- og voksen-korene aldrig har lydt bedre.
Nu var KLIMA ved at være vant til at øve med den store scene i Baltoppen (Ballerups kulturhus nr. 1) i baghovedet, og da den store dag - og lastbilen - kom, var det en fattet (men naturligvis spændt) flok aktører, som indtog Baltoppen.
Orkestret og korets opstilling gav nye udfordringer til arbejdet med scenen, og de mange fantasti-spækkede scener kunne nok give grå hår til lys- og lydfolkene. Men som altid endte besværet med at give et smukt resultat.
Skole-forestillinger
Som noget helt nyt - og et utroligt spændende projekt - havde vi allerede i foråret adviseret skoler og fritidsordninger i Ballerup kommune om fire forestillinger, som vi ville lave to formiddage og eftermiddage i ugen mellem de to weekender, hvor de 'almindelige' opførelser skulle finde sted.
Og det var en perle-ren og klokkeklar succes!
Institutionerne stod i kø for at købe billetter, nogle allerede tre dage efter de første breve blev sendt ud.
Resultatet blev fire forestillinger med en propfuld sal af glade børn - og en lang række voldsomt rosende lærere og pædagoger, ikke mindst. Hvis det ellers kan lade sig gøre fremover, bliver det ikke sidste gang, at KLIMA gør den slags!
Reklame
Med tanke på den brede appel, som børneforestillinger har, satsede KLIMA en del flere kræfter på at skaffe omtale. Det lykkedes os at få optaget flere artikler i lokalbladene og for første gang var der 'hul igennem' til en fjernsynsstation! TV Danmark viste sig meget positive og skønt de først planlagte optagelser ikke blev til noget, drog Maria og en flok unger ind til studierne, hvor de deltog i en morgen-børneudsendelse, som blev vist to gange i ugen mellem de to spille-weekender.
Administrationen i Baltoppen oplevede resultatet omgående. Hele den dag ringede telefonen. Folk ville have billetter. De ringede - og kom! - fra så fjerne steder som Helsingør og Næstved. Alt sammen på grund af to gange ti minutters optræden på en 'mindre' tv-station!
Derudover bragte det lokale Kanal Sjælland en omtale af forestillingen - krydret med lidt interviews - i deres nyhedsudsendelse om lørdagen.
Med disse ting i erindringen giver det lyst til at gøre mindst lige så meget ved PR-arbejdet fremover.
Premiere og forestillinger
Ved siden af de fire institutions-forestillinger havde vi planlagt fem offentlige forestillinger. For at have teatersalen for os selv reserverede vi lokalerne for hele spilleperioden, inklusive de dage, hvor der ingen forestilling var. En dyr løsning, men det betød, at vi ikke skulle pille alting ned for at sætte det op igen nogle dage senere.
Og knap så økonomisk farligt, som man ellers kunne frygte. Indtægterne ved de fire for- og eftermiddags-forestillinger dækkede fint den ekstra leje også!
At fortælle, hvor mange rosende ord vi hørte i pauserne og efter hver forestilling kan hurtigt gå hen og lyde som det rene pral. Men det er ikke pral.
Alle, børn som voksne, havde kun roser at give os. Ikke een eneste negativ udtalelse. At vores egne forventninger på den måde blev mere end indfriet, var så pragtfuld en oplevelse, at man kun kan frygte, at vi næste gang kan få svært ved ikke at forvente det samme ...
Hvilket kun tiden - og de næste forestillinger - kan vise.
Jens E.Hansen, okt. 1998
|