Musicaler

Ali Baba og De Fyrretyve Røvere - på plakaten


Ali Baba på plakaten


Se billedgalleri med ungerne i de flotte kostumer

Ali Baba og De Fyrretyve Røvere

Frit efter eventyret fra Tusind og Én Nat

Tekst: Jens E.Hansen
Musik og sangtekster: Jacob Kragh

Uropført af teatergruppen KLIMAs B&U-afdeling
i teatersalen på Kasperskolen lørdag d. 26. september til søndag d. 4. oktober 2009

Instruktion: Maria Kragh og Morten Uhrbrand Sørensen

90 min / 2 akter
6-8 d / 6-8 h / 8-10 mindre roller
Så mange statister som muligt
De fleste roller kan spilles af børn, men der kan frit suppleres med voksne


Opførelse:
Henvendelse til Dansk Teaterforlag, gerne via email

 

Om forestillingen

Jens og Jacobs opus 12 er deres tolkning af eventyret om den fattige skovhugger, der finder røvernes hule, fuld af ufattelige rigdomme.

'Som sædvanlig' holder de sig i store træk til den originale historie, men der er sandelig ændret lidt hist og tilføjet noget pist, som gør den (faktisk lidt makabre) historie rigtig morsom og underholdende. Selv de mindre børn kan se forestillingen uden at få mareridt J

Kombineret med de iørefaldende sang- og dansenumre er det blevet til et brag af en forestilling, der helt lever op til d'herrers tidligere successer.

Om historien

Ali Baba skylder sin bror penge. Selvom broderen ikke mangler pengene, er han efter Ali Baba for at han skal betale dem tilbage.

Ali Baba må drage længere væk for at finde mere brænde at sælge. Mens han holder hvil ved en klippe, ankommer en røverflok til stedet. Ali Baba gemmer sig og overværer, hvordan røverhøvdingen åbner en skjult dør i klippen med de magiske ord: Sesam, Sesam, luk dig op.

Da røverne - som ikke allesammen er specielt kloge! - er draget afsted, åbner Ali Baba den skjulte dør og ser de mange tyvekoster, røverne gemmer i hulen. I hulen bor de fornemme Kongemus, og de er glade for at møde et menneske, der ikke vil slå dem ihjel. Ali Baba tager nogle pengesække med fra hulen.

I stedet for at tælle de mange penge låner Ali Babas kone en vægt af broderen. Broderens kone har imidlertid smurt fedt på undersiden af vægten, og da Ali Baba afleverer vægten igen, sidder der en guldmønt fast i fedtet. Broderen tvinger Ali Baba til at fortælle, hvor han har fundet så mange penge.

Broderen drager ud til hulen og falder i svime over rigdommene. Men ... så ankommer røverne!

Nu bliver sagen pludselig dødelig alvor. Først for broderen og - da røverne nu ved, at der er andre, som kender deres hemmelighed - for Ali Baba og hans familie.

Men heldigvis har Ali Baba overtaget broderens husholdning og dermed den kloge og kønne slavinde Morgiana.

Og da røverne finder frem til Ali Babas hus, er det Morgiana, der bruger al sin snilde for at afværge deres angreb. Efterhånden er det ikke kun Ali Babas søn, der synes at Morgiana er både klog og - ... øh, køn og - ... øh, pæn og - ...

Billedgalleri med de flotte kostumer

http://musicalgallerier.teatergruppen-klima.dk/#3

Tryk først på den store pil i det første billede eller en af de små miniaturer.
Tryk derefter på knappen i nederste venstre hjørne af billedet for at se alle billederne i stort format.
Esc-tasten afslutter stor visning.