Voksenafdelingenhar siden 1971 opført et utal af små og store forestillinger. Se en lang liste.Mange gange har vi endda præsteret at sætte store musikforestillinger op i Ballerups kulturhus, BALTOPPEN og andre steder. Efter succes med Sommer i Tyrol (1981), Cabaret (1984) og Svend, Knud og Valdemar (1991), har vi siden 1996 også kastet os ud i en række store projekter med sang, dans og skuespil i lange baner.
Disse store forestillinger er alle med tekst af Jens E.Hansen og med ny, original musik af Jacob Kragh. Instruktør på de store forestillinger til og med Gangsterlove og Oliver Twist var Ole Enevoldsen, mens alle musicaler siden Alice i Eventyrland er blevet instrueret af B&U-afdelingens daglige leder, Maria Kragh med skiftende co-instruktører. Efter flytningen i 2007 til lokalerne på Baltorpvej er de voksne gået i gang med lidt mere eksperimenterende stykker, startende med den tankevækkende OG meget morsomme Snart kommer tiden af Line Knutzon (i 2008), fulgt af western-farcen Pistol Pete og Mama Joe og flere andre stykker. Praktiske oplysningerDe voksne øver normalt een gang om ugen på en forestilling, sædvanligvis mandag aften, fra 19.30 til 22. Hvis vi har mere end et stykke på tapetet, øver vi så onsdag eller torsdag eller ..? Op til forestillingerne bliver der naturligvis tale om flere øve-aftener eller -weekender.Forestillingerne finder som regel sted i forbindelse med helligdage eller weekender. Undtaget herfra er vore skole- og institutionsforestillinger, som i sagens natur afvikles på hverdage. Det betyder, at man tager fri fra arbejde de dage, vi spiller, men vi gør alt, hvad vi kan, for at "kunne undvære" aktører, som ikke kan få/vil tage fri. (Indtil videre har der dog - 7-9-13 - ikke været problemer med at få vores medlemmer til at spille til disse forestillinger!). Kontingentet er 300 kr halvårligt. Få mere at vide om det at spille amatørteater i Voksenafdelingen ved at kontakte formand Anne - se vore telefonnumre, brev- og email-adresser m.m. under Kontakt KLIMA.
Se listen over de stykker, Voksenafdelingen har opført gennem årene. Læs også om B&U-afdelingen.
|