B&U-afdelingen
består af 20-25 herlige unger, som i bedste KLIMA-ånd laver stort set alt selv, når der skal opføres en forestilling.
B&U har altid haft - og har stadig - en lang, lang venteliste, så man må ikke blive skuffet, hvis ens håbefulde poder ikke kan optages straks! Ungerne har opført mange mindre stykker ved fastelavns- og Julestue-arrangementerne i Pederstrup, men de kan sandelig også lave rigtige MEGA-store forestillinger. Maria Kragh (den daglige leder af børnene) startede i 90'erne på at opsætte nogle fantastisk flotte udgaver af Dyrene i Hakkebakkeskoven, Skatteøen (af Sebastian/Harris) og Alice i Eventyrland. Forestillinger som selv voksenteatre skal anstrenge sig for at opføre! Men KLIMAs unger kan bare det dér! Sammen med voksenafdelingen har B&U-afdelingen bl.a. opført Folk og røvere i Kardemommeby. I 1997 opførtes en ny bearbejdning af Oliver Twist til stor succes blandt såvel børn som voksne tilskuere, i september 1998 vakte Alice i Eventyrland endnu større jubel, blandt andet til fire forestillinger, som blev opført for kommunens skoler og fritidsordninger og i november 1999 opførte hele KLIMA Peter Pan (1999) både ved fem offentlige forestillinger og fem forestillinger for kommunens skoler og børneinstitutioner. I de seneste år er listen blevet forøget med musicalerne
PRAKTISKE OPLYSNINGERB&U-afdelingen øver een gang om ugen, sædvanligvis tirsdag aften, fra 19 til 21. Op til forestillingerne bliver der naturligvis tale om flere øve-aftener eller -weekender.Forestillingerne finder som regel sted i forbindelse med helligdage eller weekender. Undtaget herfra er vore skole- og institutionsforestillinger, som i sagens natur afvikles på hverdage. Det betyder, at man får/har fri fra skole osv de dage, vi spiller, men vi gør alt, hvad vi kan, for at "kunne undvære" aktører, som ikke kan få/vil tage fri. (Indtil videre har der dog - 7-9-13 - ikke været problemer med at få vores medlemmer til at spille til disse forestillinger!). Kontingentet er 150 kr halvårligt.
VENTELISTE Bemærk venligst, at B&U-afdelingen har en meget lang venteliste. For tiden er den på 5-6 år. Dvs. at det ikke kan svare sig at få flere børn skrevet op, da de vil være væsentligt meget ældre end i dag, når vi en dag nåer frem til dem på listen.
Se listen over de stykker, B&U-afdelingen har opført gennem årene. Læs også om Voksenafdelingen.
|